30.06 Kl. 19.30
Barefoot Records Label-Fest – Day 1
Xenon
køb billet i døren

I samarbejde med ALICE og Barefoot Records glæder vi os til at kunne præsentere:

BAREFOOT RECORDS LABELFEST

Glæd jer til at blive inspireret, rørt, overrasket og udfordret når musikerkollektivet Barefoot Records for 13. år i træk inviterer til en mini-festival under Copenhagen Jazz Festival, med fokus på improvisation og musikalsk mangfoldighed.

Programmet byder på det bedste fra den vibrerende scene for improviseret musik i Europa, med internationale gæster, albumaktuelle bands, prisbelønnede grupper, nye konstellationer og kompositoriske eksperimenter.

For første gang huses festivalen af Danmarks første kulturhus Huset (Huset I Magstræde), hvilket er den perfekte ramme til at få forlænget sine ører og udvidet sin musikforståelse med en kold øl i hånden. På Xenon på 4.sal i Huset vil de fleste koncerter akkompagneres af visuelle eksperimenter, mens man i foyeren vil kunne sidde helt tæt op ad musikerne og mærke de vibrerende akustiske klange.

Barefoot Records blev stiftet i 2006 og blev hurtigt døbt “en af de mest interessante labels i dansk jazz” af AllAboutJazz. Kollektivet består af 8 musikere fra Danmark, Polen, Irland, Norge og Sverige, der udover at organisere koncerter, også står for et stadigt voksende katalog på indtil videre 70 pladeudgivelser.

“Barefoot Records have long been a label that celebrates the boundless wonders of jazz. Continually championing artists and encouraging them to step outside of the box in a bid to provide fascinating new perspectives on what constitutes jazz in the 21st century.” – Blue In Green Radio 2021.

 

PROGRAM DAG 1 – 30. Juni

20.00 Henrik Olsson – Hand of Benediction

21.15 Thou Sonic Friend

22.30 Tactical Maybe

………………………………………………..

Henrik Olsson – Hand of Benediction

Den herboende guitarist og komponist Henrik Olsson har tiltrukket sig stor opmærksomhed gennem projekter som bl a OLSSON|RUBIN, EHM, Ytterlandet samt forskellige ad hoc sammenhænge. Hans seneste projekt, en guitar-bas-trommer trio der går under navnet Hand of Benediction, udgav i 2019 en anmelderrost plade, der bl a kom med på New York City Jazz Records liste over “Best New Releases 2019, og Vital Weekly har kaldt albummet “a lovely madness and a very remarkable statement”.

Til denne koncert er trioen udvidet med Egil Kalman på modulær synth. Egil er kendt fra utallige succesfulde skandinaviske grupper, bl a den norske trio Miman, og en improviserende duo med pianisten Zoe Efstathiou. Egil udgiver i 2021 sit soloalbum “Kingdom of Bells” på pladeselskabet iDeal Recordings.

Trommeslageren Rune Lohse er velkendt for sit arbejde med Horse Orchestra, Michael Rexen og Klimaforandringer. Bassisten Jeppe Skovbakke har turneret og indspillet med flere generationer danske jazzmusikere og en række internationale solister, fra John Tchicai til Rhys Chatham.

Henrik Olsson – el guitar
Egil Kalman – modulær syntheziser
Jeppe Skovbakke – kontrabas
Rune Lohse – trommer

………………………………………………..

Thou Sonic Friend

Thou Sonic Friend impro-trio skaber kompositioner i øjeblikket ud fra korte skitser og
fragmenter af tekst. Udtrykket er melodisk, poetisk legende med elementer af noise og
real-lyd. Trioen udgav i 2019 sit anmelderroste debutalbum “Cinemateria” på Barefoot
Records. Allan Sommer, fra Jazz Special skrev om albummet: ‘Lyde som fremmaner et
nærmest Alice i Eventyrland-univers. Stærkt dragende med sin poesi fyldt med spænding
og dramatik.’

I 2021 indledte trioen et samarbejde med velrenommerede cellist Jakob Kullberg på en
genfortælling af prisvindende komponist Niels Rønsholdts værk “Country”, der opførtes på
Copenhagen Jazzfestival. I 2022 indspillede de et livealbum med den franske
percussionist, Toma Gouband som gæstesolist. Albummet udkommer i 2023.

Thou Sonic Friend er:
Birgitte Lyregaard – vokal, objekter og percussion
Carolyn Goodwin – klarinet og basklarinet
Peter Tinning – guitar, effekte

………………………………………………..

Tactical Maybe

Tactical Maybe er et kollektivt navn fra soniske neksus som befinder sig mellem de to par som er kendt som Halym og Nana Pi Aabo-Kim og Louise Dam Eckardt Jensen og Tom Blancarte, hvis globale rødder i USA, Tyskland, Danmark, Mexico og Sydkorea kombinerer og mødes i de eksperimenterende og improviserede scener i Danmark. Deres musik præsenterer et multiverse af muligheder, navigeret af en tetralogi af valgmuligheder informeret af eksistenser levet i myriader af musik, som resulterer i en pulserende udvidelse af handlinger og non-actions, pitches og teksturer, lyd og rum – dette forbløffer og overrumpler de lyttende og de musicerende. I aften fejrer de deres eponyme debutalbum på Barefoot Records.

Line-up:

Louise Dam Eckardt Jensen (DK/US) – alt, baryton, sopran saxofoner, fløje, alt klarinet, vokal & elektronik
Nana Pi Aabo-Kim (DK) – tenor saxofon & objekter
Tom Blancarte (US) – kontrabas & euphonium
Halym Aabo-Kim (DE) – trommer

………………………………………………..

 

Koncerterne er støttet af Statens Kunstfond, Dansk Komponist Forening og Koda’s Kulturelle Midler.

30.06 Kl. 20.00 / Dør Kl. 19.30
Barefoot Records Label-Fest – Day 1
Xenon


  • Dør 200kr
  • Billetter sælges i døren:

    100 kr pr koncert

    200 kr for  3 koncerter/all day-ticket

    300 kr Partout for alle tre dage

    50% rabat for studerende