02.07 Kl. 19.30
Barefoot Records Label-Fest – Day 3
Xenon
køb billet i døren

I samarbejde med ALICE og Barefoot Records glæder vi os til at kunne præsentere:

BAREFOOT RECORDS LABELFEST

Glæd jer til at blive inspireret, rørt, overrasket og udfordret når musikerkollektivet Barefoot Records for 13. år i træk inviterer til en mini-festival under Copenhagen Jazz Festival, med fokus på improvisation og musikalsk mangfoldighed.

Programmet byder på det bedste fra den vibrerende scene for improviseret musik i Europa, med internationale gæster, albumaktuelle bands, prisbelønnede grupper, nye konstellationer og kompositoriske eksperimenter.

For første gang huses festivalen af Danmarks første kulturhus Huset (Huset I Magstræde), hvilket er den perfekte ramme til at få forlænget sine ører og udvidet sin musikforståelse med en kold øl i hånden. På Xenon på 4.sal i Huset vil de fleste koncerter akkompagneres af visuelle eksperimenter, mens man i foyeren vil kunne sidde helt tæt op ad musikerne og mærke de vibrerende akustiske klange.

Barefoot Records blev stiftet i 2006 og blev hurtigt døbt “en af de mest interessante labels i dansk jazz” af AllAboutJazz. Kollektivet består af 8 musikere fra Danmark, Polen, Irland, Norge og Sverige, der udover at organisere koncerter, også står for et stadigt voksende katalog på indtil videre 70 pladeudgivelser.

“Barefoot Records have long been a label that celebrates the boundless wonders of jazz. Continually championing artists and encouraging them to step outside of the box in a bid to provide fascinating new perspectives on what constitutes jazz in the 21st century.” – Blue In Green Radio 2021.

 

PROGRAM DAG 3 – 2. juli

20.00 Meinild/Anderskov/Tom
21.15 STAMP
22.30 Barefoot Records All Star Band
 
DJ: Astrid Engberg

………………………………………………..

Meinild/Anderskov/Tom

Denne koncert bliver et møde mellem tre improviserende musikere, som samtidig er toneangivende komponister inden for den experimenterende musik. De tre har spillet sammen på kryds og tværs i bl.a. Dabrowski’s Free4Arts, Kasper Tom/Jacob Anderskov: Chroma og Anderskovs Onto Occidentals, og mødes nu for første gang som trio i et forsøg på at koge 10 års samarbejde ned til 45 minutters intens musik. 

“This is a very intimate piece of music, humble in a way, somewhat minimalistic, and yet it contains more music and artistic expression than most other, much more flamboyant recordings. For me this is one of the most profound pieces of music I´ve had the pleasure to hear this year. As usual in such occasions, I simply raise my imaginary hat, thanking the Artists for sharing.” – Adam Baruch / The Soundtrack of My Life about Kaper Tom/Jacob Anderskov: Chroma

Lineup

Kasper Tom (tr)

Sven Dam Meinild, sax
Jacob Anderskov (acc)

………………………………………………..

STAMP

Pianist Stefan Schultze fra Bern og den Berlin-bosatte saxofonist Peter Ehwald, har dannet denne gruppe som med sin traditionelle besætning er en hyldest til traditionel jazz, samtidig med at de også prøver at omformulere og rekalibrere hvad jazz er.

Begge bandledere har udviklet musik som efterlader maksimal plads til kommunikation samtidig med at det foregår i en sparsom musikalsk ramme. Her er der ikke for meget information. Kompositionerne formulerer få vigtige rammer som ensemblet skaber improvisatoriske øjeblikke ud fra, som både er direkte og følelsesladede.

Tomasz Dabrowski og Peter Ehwald er to meget forskellige, men fantastiske solister som konstant understreger kontrapunktiske nuancer, og klavertrioen understøtter disse både spændende og overraskende.

 

Lineup

Tomasz Dabrowski – trumpet
Peter Ehwald – saxophonist
Stefan Schultze – piano
Andreas Lang – double bass
Moritz Baumgärtner – drums

………………………………………………..

Barefoot Records All Stars

Til den store finale for Barefoot Records tre dage lange label fest kommer Barefoot Records All Stars, efterfulgt af DJ-set fra Astrid Engberg.

Improvisation – kommunikation – eksperimenter – teksturer – nærvær – harmonier – spektraliteter – skønhed – udtryk – nysgerrighed – udforskning – resonans – klang

De 8 stærke stemmer fra Barefoot Records afslutter deres tre-dages label-festival forenet i et All Star Band. Kom og oplev improvisatorer fra hjertet af den danske avantgarde-jazz-scene udveksle lyde i nye kompositioner.

Lineup

Maria Dybbroe [DK]- saxophones & clarinets
Sven Dam Meinild [DK]- saxophones & clarinets
Caroline Goodwyn [IE] – saxophones & clarinets
Henrik Olsson [SE] – guitar
Nana Pi [DK] – tenor sax
Kasper Tom [DK] – drums
Tomasz Dąbrowski [PL] – trumpet
Håkon Berre [NO] – drums, objects, electronic

Astrid Engberg – DJ

DJ: Astrid Engberg
Astrid Engberg er en passioneret producer, sangerinde, pladesamler og DJ.
Astrid Engberg udgav det anmelderroste debut album Tulpa i september 2020, der bl.a. indbragte hende Steppeulven som “Årets Producer 2021” samt to nomineringer til Danish Music Awards Jazz 2021.

Både som producer og DJ bevæger Astrid Engberg sig flydende mellem genrer fra hele verden; alt fra gnawa til grooves, beats, jazz og elektroniske rarities mødes i et eklektisk mix – altid på vinyl. Ofte krydres DJ sets desuden med live improvisation på mikrofonen.
Tidligere gigs tæller Heartland Festival, Lille Vega, SPOT Festival, STRØM Festival, DMA Jazz, SMK – Statens Museum for Kunst og P8 Jazz Alive i DR Koncerthuset.
Astrid Engberg er tidligere resident DJ på MMH Radio, – gæste DJ på P8 Jazz og nu resident DJ på Balamii Radio i London med sit månedlige show.

 

………………………………………………..

 

Koncerterne er støttet af Statens Kunstfond, Dansk Komponist Forening og Koda’s Kulturelle Midler.

02.07 Kl. 20.00 / Dør Kl. 19.30
Barefoot Records Label-Fest – Day 3
Xenon


  • Dør 200kr
  • Billetter sælges i døren:

    100 kr pr koncert

    200 kr for  3 koncerter/all day-ticket

    300 kr Partout for alle tre dage

    50% rabat for studerende