03.09 Kl. 17.00
En dag i sommerhus
Husets Biograf
Gratis

En absurd komedie om danskere (og en enkelt tysker) i sommerhuse: En teenagepige træder vande i en indendørs swimmingpool, en apatisk musikduo, en flok fordrukne venner der spiller et nervepirrende spil dart, en virtual reality-motionerende mand i underbukser og en kvinde som minutiøst beretter om sin nervøse shih tzu-hunds hverdag. Disse og mange andre personer i mere eller mindre komiske scenarier udgør Adam Paaskes tableaukomedie ’En dag i sommerhus’, som med dokumentarisk-antropologisk nysgerrighed undersøger en hjørnesten i den danske middelklasse- og overklassekultur: Sommerhuset.

Ifølge Filmmagasinet Ekko er ‘En dag i sommerhus’ “lige dele humor og lise for sjælen”. ‘En dag i sommerhus’ havde i øvrigt verdenspremiere på CPH:DOX og international premiere på Visions du Réel.

Bag filmen står filmsskaber Adam Paaske

Om Debut Fest:

Debut fest er en tværkunstnerisk endags festival for kreative up and coming kunstnere og kulturskabere, som ønsker at vise deres værker frem for et bredt og kulturinteresseret publikum til en fælles fejring af nyskabende kunst og kultur. Bag festivalen står HUSET og ungepuljen Snabslanten, der begge har fokus på at skabe muligheder og gode rammer for nye kulturskabere. Programmet for Debut Fest er sat sammen af et kulturfagligt panel efter et open call, og alle kunstnere får vejledning og sparring i de forskellige processer frem mod festivalen. 

 

03.09 Kl. 17.00 / Dør Kl. 17.00
En dag i sommerhus
Husets Biograf