08.07 Kl. 20.00
Groupe RTD: The Dancing Devils of Djibouti (DJ)
Musikcaféen

Huset og Alice glæder sig til denne aften at kunne præsentere dette 9-personers store orkester fra Djibouti på deres første Europa-turné oven på deres anmelderroste album “Dancing Devils of Djibouti” fra det anerkendte label Ostinato Records!

Groupe RTD er et statsejet orkester for den nationale radio i Djibouti og har derfor hidtil primært spillet i deres eget hjemland ved arrangementer for deres præsident og velkomster for andre statsledere. Deres deres lyd kan bedst beskrives som en enestående blanding mellem indisk Bollywood, jamaicansk dub og reggae, smooth blæsere inspireret af Harlems jazz-æra, opløftende synthesizere og funk.

Ostinato Records tog kontakt til ansatte for den nationale radio i 2016 og lykkedes i 2019 at få adgang til deres nationale radioarkiver og dermed få et unikt indblik i Djiboutis musikhistorie, som det første udenlandske pladeselskab nogensinde. Pladeselskabet fik kun lov at bruge tre indspilningsdage i selskab med Groupe RTD efter at have forhandlet med Djiboutis myndigheder. Resultatet er “The Dancing Devils of Djibouti” som er blevet til på tre intense dage og er det første studiealbum fra Ostinato Records og det første album fra Djibouti udgivet i resten af verden.

Lineup:

Mohamed Abdi Alto (Sax)
Asma Omar (Vocals)
Guessod Abdo Hamargod (Vocals)
Hassan Omar Houssein (Vocals)
Omar Farah Houssein (Drums)
Moussa Aden Ainan (Keys)
Abdirazak Hagi Sufi “Kaajaa” (Guitar)
Abdo Houssein Handeh (Bass)
Salem Mohamed Ahmed (Dumbek)

08.07 Kl. 21.00 / Dør Kl. 20.00
Groupe RTD: The Dancing Devils of Djibouti (DJ)
Musikcaféen


  • Dør 160kr
  • Forsalg 160kr + gebyr - Køb billet
  • 80 kr. for studerende