22.10 Kl. 20.00
Nana Jacobi + support: Fjer
Musikcaféen

Pop-artist, sangskriver og iværksætter Nana Jacobi er i sommeren 2020 radio aktuel med den powerfulde, dramatiske up-tempo single “Ingenmandsland”, som i uge vis har ligget i top ti på P6Beat. De to forrige singler “Et Skib” og “Sneblind” har ligeledes haft stor medvind med både radio airplay, store playliste-placeringer og medieopmærksomhed. Nana’s brug af fløjteregister på singlen sneblind skabte overskrifter og tusindvis af følelsesladede, hengivne tilbagemeldinger fra fans.

Nana er en stærk og inderlig performer, og bevæger sig i et musikalsk elektronisk landskab i omegnen af artister som Billie Eilish, Björk, Oh Land, Aurora og Lana Del Ray. Hun har udgivet 3 albums, en EP og fire singler i eget navn.

HUN SOLO
Nana er en af grundlæggerne bag det innovative og prisbelønnede koncertprojekt HUN SOLO og pladeselskabet HUN SOLO Records. De sidste 4 år har hun turneret med projektet, og har b.la. været forbi Roskilde Festival, SPOT Festival, VEGA og DR Koncerthus.

Support: Fjer
Fjer er et sprudlende pop-powerhouse af en producer, sanger og sangskriver, som bevæger sig i et elektronisk R&B/ pop landskab. Hendes sidste tre singler ‘Solo’, ‘First Place’ og ‘Call It Off’ (2020) har alle opnået airplay på P3 – DR samt store Spotify playlister. Fjer har boet 5 år i New York, hvilket høres i musikken, som rummer en god blanding af soul, sass, sadness & self love.

Lyt til Fjer:
https://open.spotify.com/artist/0i7qPYi4THMXhghoBnz8Fz

22.10 Kl. 21.15 / Dør Kl. 20.00
Nana Jacobi + support: Fjer
Musikcaféen