03.09 Kl. 15.00
Nøgensnegl
Gårdhaven
Gratis

Har du på et tidspunkt følt dig klassificeret? At der er bestemt noget forud for dig og din krop? Ord skaber fortællinger og nogle klister sig på kroppe og skaber virkeligheder i et fletværk mellem andre kroppe. Som målrettede manipulationer? Strukturelt normiværksætteri? Skjulte selvfortællinger? Vi er alle prikker i en social kontekst. Kontekster som vi sammen skaber, kan omforme, kan genskabe, kan vedligeholde og som kan GENFORHANDLES. Midt i en konstant selvregulerende civilisation, der har et kærlighedsforhold til resultater, løsninger og produkter er androgyne, farverige og amorfe væsner ankommet. Nøgensneglene. Spørgsmålet er om du overgiver dig til Nøgensneglene og inhalerer deres universer med dem? Eller fortrænger du dem, med en ængstelig påmindelse om din egen inkonsekvens? Giv dig hen til Nøgensneglene… Hvis du tør. 

 

THEY ARE STRANGE. YET FAMILIAR

 

Du kan forvente et møde med det fremmede… Nøgensneglene… Disse to meter høje, farverige og amorfe væsner vil være tilstede under festivalen. Måske møder du dem gennem rituelle, meditative eller instinktive karaktere. Måske du møder dem i mødet med et andet amorf væsen, hvor de sammen undersøger kroppens tilstedeværelse og transformation. 

 

Om Debut Fest:

Debut fest er en tværkunstnerisk endags festival for kreative up and coming kunstnere og kulturskabere, som ønsker at vise deres værker frem for et bredt og kulturinteresseret publikum til en fælles fejring af nyskabende kunst og kultur. Bag festivalen står HUSET og ungepuljen Snabslanten, der begge har fokus på at skabe muligheder og gode rammer for nye kulturskabere. Programmet for Debut Fest er sat sammen af et kulturfagligt panel efter et open call, og alle kunstnere får vejledning og sparring i de forskellige processer frem mod festivalen. 

03.09 Kl. 15.00 / Dør Kl. 15.00
Nøgensnegl
Gårdhaven