16.12 Kl. 20.00
The White Album – Akustisk Julekoncert
M
Claus, Jakob og Frederik, der alle er sangere, sangskrivere og guitarister i bandet, har velsignet de danske og udenlandske koncertscener med deres liflige stemmer og lune fynske humor i over 10 år og tager nu hul på deres første juletour.
“Vi har altid haft et eller andet kørende med Jul i det her band. Vi har ofte sendt julekort ud til de spillesteder, vi har spillet på i løbet af året og har jo også både udgivet julesingle og været med i DR’s Store Juleshow, et par år tilbage. Det føles bare rigtigt at markere det.”, siger Claus Arvad.
 
Drengenes Winter Tour 2021 tager dem på en frisk lille rute gennem Danmark, med en lille afstikker til Frankfurt, og de glæder sig til at komme ud og mærke julestemningen i landets kirker
og på spillestederne.
“Der er noget magisk ved blandingen musik og Jul. Kontrasten mellem lyset og mørket. Det er noget vi har arbejdet meget med i vores sange, og vores sidste udgivelse ‘Colorama’ (2020), er egentlig et ret godt eksempel på det, selvom der ikke er nogle egentlige julesange på den. Men det er der jo på nogle af vores tidligere plader. Vi kan ret godt lide det der lidt højtidelige og højstemte univers, selvfølgelig krydret med et par lamme fynske far-jokes.”, siger Jakob Eilsø.
 
For at understrege vintertemaet, tager de tre drenge i bandet, hver deres favorit vinter- eller julenummer med, og mon ikke der også følger en lille historie eller to med, fra et af landets hyggeligste orkestre.
Bandets sidste plade udkom samme dag som Corona virussen lukkede landet ned, tilbage i foråret 2020, så ligesom for de fleste andre, har det har været en speciel periode at navigere i for The White Album.
Nu kan vi kramme igen og folk kan komme ud og høre The White Album, og det er den største julegave vi kan ønske os.”, siger Frederik Vedersø.
 
Trioen er vendt tilbage til folk-rødderne og spiller koncerten akustisk med et begrænset antal siddepladser.
 
Vi glæder os til en hyggelig aften med jer i Musikcaféen!
16.12 Kl. 21.00 / Dør Kl. 20.00
The White Album – Akustisk Julekoncert
M