Lej en scene

Lej en scene

I Huset finder du lokaler til enhver lejlighed. Måske skal du holde en reception i anledning af din fødselsdag, et jubilæum, en bogudgivelse, album release, quiz-aften eller temafest. Eller også vil du bare gerne holde en fest i anderledes omgivelser.

Lej en scene i Huset til private og offentlige arrangementer, og gør dit event til noget særligt. Musikcaféen på 3. sal, Stardust på 1. sal og Xenon på 4. sal har hver plads til 150 mennesker og er udstyret med professionel teknik, lyd og lys. Derudover er det muligt at leje Husets Biograf og Spisehuset.


Priser

Lejen afhænger af, om det er en hverdags- eller weekendaften, om det er høj- eller lavsæson, samt tilvalg af ydelser såsom teknikerbistand, afvikler og bartendere. Endelig afhænger prisen af om arrangementet har et kunstnerisk eller kulturelt sigte og er åbent for offentligheden. Læs mere om vores værdier og kriterier for udvælgelse af kulturelle aktiviteter.

Kontakt os for at få et tilbud.


Musikcaféen er Husets ældste musikspillested og danner hvert år rammen om stærke koncertoplevelser inden for alternativ musik.

Musikcaféen (3. sal)

Denne scene er Husets legendariske scene for alternativ rock, folk og world med et stort PA, lydisolering og god akustik, samt en stor bar. Den har i snart 40 år præsenteret dansk og internationalt vækstlagsmusik og er Husets største og ældste scene. Læs mere om Musikcaféen her.

Kan anvendes til: Koncerter, releases, evt. receptioner
Max kapacitet: 150
Faciliteter på stedet: Bar med stor kølekapacitet, caféborde og stole. Baren bemandes af Husets personale og omsætningen tilfalder Huset. Services såsom lyd- og/eller lys-tekniker kan tilkøbes. Der er mulighed for at få opsat projektor.
Muligheder for catering: begrænset
Rengøring: Inkl. i lejeprisen


xenon
Xenon på 4. sal består af en sort teatersal med plads til 150 gæster og en lys foyer. Salen egner sig særligt godt til performances, teater, installationer, udstillinger og tværkunstneriske events.

Xenon (4. sal)

Oppe under tagspærene i Huset finder man en stor teatersal med tribune og plads til 100 stole med et tilstødende lyst og hyggeligt caféområde og bar. Historisk set har scenen tilhørt skiftende teaterforeninger, blandt andre Husets Teater (som nu bor på Halmtorvet), Teater Plan B, og nu Teaterhuset. Derudover bruges salen også til koncerter, der integrerer visuelle, performative eller scenografiske aspekter, og er dermed Husets eksperimentale scene.

Velegnet til: Koncerter, releases, performances, talks, filmfremvisninger, konferencer med siddende publikum
Kapacitet: Max kapacitet 150. Plads til 100 siddende gæster på tribunerne.
Faciliteter: Baren befinder sig uden for selve salen, hvilket mindsker støjen fra baren. Baren bemandes af Husets personale og omsætningen tilfalder Huset. Services såsom lyd- og/eller lys-tekniker kan tilkøbes. Der er mulighed for at få opsat projektor.
Muligheder for catering: begrænset
Rengøring: Inkl. i lejeprisen


1. sal tv. er Husets jazz-scene, som egner sig godt til akustiske og mindre setups, releases, talks og workshops.

Stardust (1. sal tv)

Stardust er Husets intime jazzscene. Det er bl.a. her den legendariske jazzklub, Paradise Jazz, hører til, med koncerter hele året rundt hver tirsdag, onsdag og torsdag og med et udvidet program under Vinterjazz og CPH Jazz Festival. Derudover er det her mange af vores story telling og open mic events finder sted, herunder Lystløgneraften og CopenOpen Poetry Slam.

Velegnet til: Mindre bands, akustisk musik, releases, talks, debat og receptioner
Kapacitet: Max kapacitet 150. Plads til max. 100 siddende gæster.
Faciliteter: Baren bemandes af Husets personale og omsætningen tilfalder Huset. Services såsom lyd- og/eller lys-tekniker kan tilkøbes. Der er mulighed for at få opsat projektor.
Muligheder for catering: begrænset
Rengøring: Inkl. i lejeprisen


Kig videre i hele København

Er den scene du ønsker ikke tilgængeligt på din valgte dato? Så vil vi gerne henvise til Københavns andre kulturhuse, hvor lokaleleje også er en mulighed.

Klik her for at se andre festlokaler og faciliteter til møder og konferencer i København.